Risskov rejser beskrivelse : " Fascinerende Pompeji og vandretur til toppen af vulkanen Vesuv Efter morgenmaden sætter vi kursen nordpå og kører igennem det afvekslende italienske landskab, hvor vi hurtigt får øje på den 1.281 meter høje vulkan Vesuv, som står majestætisk ved Napolibugten. Det er næsten 2.000 år siden, at et voldsomt vulkanudbrud fra Vesuv begravede byer i aske og dermed lagde grunden til et af Italiens mest besøgte museer – og det er vores først besøg. I år 79 var Pompeji en driftig handelsby med 20.000 indbyggere, der var travlt beskæftiget med hverdagens gøremål, da katastrofen ramte, og alt gik i stå. Efter udbruddet var Pompeji dækket af flere meter aske, og byen gik efterhånden over i historiens glemsel. Udgravningen af Pompeji begyndte først i 1860’erne og åbenbarede, at de indbyggere, der ikke nåede at flygte, var “konserveret” i deres sidste bevægelse. Blandingen af pimpsten, aske og vand havde lagt sig som en skal om de døde og bevaret dem for efte...